Designsamarbejder

HÅG har samarbejdet med eksterne designere siden 1972

DESIGNER

PETER OPSVIK

LÆS MERE

DESIGNER

SØREN YRANG

LÆS MERE

DESIGNER

SVEIN ASBJØRNSEN

LÆS MERE

We have a long tradition of collaboration with designers

HÅG har samarbejdet med eksterne designere siden 1972. De første mange år blev udviklingen af idéer og nye produkter outsourcet til dem. I 90'erne begyndte der dog at opstå et mere dynamisk designsamarbejde, som startede med udviklingen af HÅG Scio (HÅG H03). For første gang spillede vores egne designere en afgørende rolle under udviklingen af idéer i samarbejde med de eksterne designere, vi havde inviteret til at deltage i processen.

Nu om dage er dette blevet standardpraksis hos HÅG og Flokk. I forbindelse med nye projekter starter vi altid med brainstorming sammen med eksterne designere. I dag ejer vi alle aspekter af vores design, hvilket ikke alene giver os frihed til at foretage alle ændringer, vi har behov for, men også gør det muligt for os at samarbejde med alle, vi har lyst til, på tværs af alle platforme.

Nye muligheder
I 1994 lancerede den amerikanske stoleproducent Herman Miller arbejdsstolen Aeron. Den blev en hel sensation. Aeron-stolen brød radikalt med alle de traditionelle regler. Alle de indre dele var fuldt synlige, og sæde og ryg var af net. Snart lod alle sig inspirere af dens design, og i 2005 var markedet oversvømmet af Aeron-lignende stole. Det åbnede op for nye muligheder for HÅG. En mulighed for at designe noget helt anderledes.

DESIGNER

FROST PRODUKT AS, POWERDESIGN & FLOKK DESIGN TEAM

Chairs that hid away all their technical functions, making them visually warmer and more welcoming.

"Ny konceptudvikling
Før lanceringen af Aeron-stolen kunne arbejdsstolenes designhistorie opdeles i to generationer. Aeron-stolen banede vejen for en 3. generation, og da HÅG aldrig bare har fulgt den slagne vej, gik virksomheden efter at definere en 4. generation. Derfor påbegyndte vi en ny konceptudviklingsfase kaldet G4, kort for Generation 4.

Vi sammensatte til lejligheden et designstudie, der bestod af vores bedste interne folk kombineret med de dygtigste eksterne designere, vi kendte.
Efter en periode med omfattende forberedelser og research drog teamet af sted til en afsides gård ude på landet i Sverige, hvor de ville skabe magi. Planen var at finde på noget helt andet end de mange maskinlignende stoles udseende. Vi syntes, at de var kolde og fremmedgørende, så vi gik efter at udvikle stole, hvor der var mere fokus på mennesker frem for maskiner. Stole, der skjulte alle de tekniske funktioner, så de fremstod varmere rent visuelt og mere indbydende. På en måde lidt ligesom et møbel, du ville have stående i dit hjem.

Det var også i den periode, at der blev færdigudviklet en ny, kompakt og raffineret bevægelsesmekanisme. Den skulle komme til at udgøre hjertet i alle fremtidige HÅG-stole. Den første arbejdsstol, vi udviklede, som repræsenterede alt dette, var HÅG Futu, som blev efterfulgt af HÅG SoFi.

Tildeling af priser
HÅG Futu blev lanceret i 2008 og vandt utallige priser, herunder den internationale Red Dot Award i 2010, prisen for godt design af Norsk Designråd i 2009, miljøprisen i 2009 og prisen Green Good Design Award i 2010 for det store fokus på miljøet.

På grund af succesen med HÅG Futu og G4-konceptudviklingsfasen valgte vi at gentage den samme strategiske designproces, da det var tid til at gå i gang med arbejdsstolen af næste generation.
Det betød, at HÅG SoFi så dagens lys i 2013 efter endnu en succesfuld samarbejdsrunde.

Kombineret ekspertise
Kreative samarbejder som disse udgør nu rygraden i alle HÅGs designprocedurer og viser vejen til fremtiden. I dag har vi otte interne designere, og vi opsøger fortsat et frisk perspektiv set udefra via vores samarbejde med en række eksterne designere. Som det er bevist med HÅG Futu og HÅG SoFi, er det uvurderligt at kunne kombinere deres ekspertise, kreativitet og stil med vores egen.

Vi sætter en ære i at have et dedikeret team af højtuddannede designere og teknikere og er stolte af at have nogle at Skandinaviens bedste designere tilknyttet virksomheden. Sammen brænder vi for at skabe de bedst mulige siddeløsninger. Lige fra starten har HÅGs filosofi om balanceret bevægelse gået hånd i hånd med en solid designetik baseret på samarbejde. Via disse kreative samarbejder, innovative processer og fusionen af form og funktion har vi været i stand til at skabe enestående produkter.
Stole, der inspirerer, giver energi og hjælper med at forvandle menneskers daglige arbejdsliv.